NY SPONSORAFTALE

I forbindelse med Agility-stævnet lørdag d. 17/6 har Anita fået lovning på sponsorstøtte fra ”OLIVERS PETFOOD”. Der er tale om gavepakker til deltagerne, og samtidig har Anita formidlet en aftale om støtte fra Oliver i form af et årligt tilskud til kredsen på 10 % af vore medlemmers køb af foder og andre hundeartikler. Derudover vil vore medlemmer tjene 15 % til sig selv i forhold til normalprisen.

Alt, hvad du skal gøre, er at gå ind på www.olivers.dk/kreds26 og oprette dig som kunde. Så får du sagerne bragt gratis til døren og både du selv og kredsen tjener på aftalen.

I øvrigt er Olivers hundemad et kvalitetsprodukt, som tidligere blev forhandlet i kredsen af ét af vore medlemmer, så du kan roligt skifte, hvis din hund skulle være kørt lidt træt i dens sædvanlige foder.